Lærkereden Februar 2017

Nyt fra lærkereden

Februar 2017

Små Lærker:

Vi siger velkommen til Aayan som er startet den 1. februar.

Fredag den 24. februar skal vi fejrer fastelavn her i Sydbyen.
Hos små lærker vil der ikke være tøndeslagning, men der vil blive serveret fastelavnsboller og har man lyst, er man mere end velkommen til at komme udklædt. Man skal dog komme udklædt hjemmefra, da vi ikke har mulighed for at gøre det her.

Her i februar måned, med undtagelse af vinterferien som er i uge 7, skal vi have sproget har vokseværk hvor vi vil have fokus på kroppen.
Megan og Hamudi vil om tirsdagen besøge store lærker til sproget har vokseværk, hvor de vil have fokus på forskellige ord.

For at tilgodese så mange som muligt er udeliv blevet delt op i 2 grupper. Det betyder at én gruppe går på tur om onsdagen og én gruppe går ud om fredagen.

Hos små lærker vil vi forsøge at skabe nogle forskellige læringsmiljøer til børnene, det vil betyde at der i en periode bliver rykket lidt rundt på stuerne.

En lille reminder, husk enten at tage skoene af eller at tage de blå futter i brug, så vi undgår at der kommer sand, småsten eller andet på gulvet hvor jeres børn kravler rundt.  Det gælder både voksne såvel som børn. Af hensyn til børnene skal alle de blå døre på stuen lukkes efter jer. 

Store Lærker:

Vi har sagt farvel til Luna og Melda som er startet i børnehaven, og velkommen til Aahil og hans familie.

I februar vil vi fortsætte med at have fokus på sproget har vokseværk. Foruden vores daglige samling, deler vi børnene op i små grupper og leger med sproget. Dette er primært om tirsdagen.

Fredag d.24.februar holder vi fastelavn og slår katten af tønden. Mødetid senest kl.9.30, og børnene må meget gerne komme udklædt – hvis man har lyst. Vi hygger med tøndeslagning og fastelavnsboller.

I uge 7 er der vinterferie, og det betyder at vi kommer til at være lidt mere oppe hos de små lærker end vi plejer da en del af personalet har ferie.

Når i aflevere eller henter jeres barn er det vigtigt at huske de blå futter på fødderne inden i går ind på stuen. Også når i henter oppe hos små lærker. Der er et stort problem med sand og småsten på gulvet hvor børnene leger. Så derfor HUSK de blå futter!

Mange Hilsner

Personalet fra Små og Store Lærker