Satellitten april 2017

Læs de mange forårsnyheder fra Satellitten

Så nærmer vi os dagen for årets påskefrokost, som er onsdag d.5.april. Medbring kun frugtmadpakke denne dag og en mad til om formiddagen, hvis jeres barn har brug for det.

Fredag d. 7. april skal vi i teateret – børnene skal være her kl. 8.30.

Som I måske har hørt, er vi så småt begyndt at øve sange og lave rekvisitter til vores Forårskoncert. Koncerten afholdes torsdag d. 27. april kl. 16.30 i Antvorskov kirke.

Vi går derover med alle børnene, når vi har spist frugt – så ses vi derovre til et brag af en koncert.

Udover vores projekt med Forårskoncerten vil vi fortsætte med ”Fri for mobberi” som omhandler følelser og sociale kompetencer.

Husk vi afholder dimission fredag d. 16. juni kl. 10 her i børnehaven. Dette vil foregå på fliserne mellem børnehaven og Satellitten, derefter serverer vi ”champagne” og kransekage indenfor. Denne dag betyder rigtig meget for børnene, så hvis I ikke selv har mulighed for at tage del i dimissionen, vil det være rigtig godt at lade et familiemedlem eller en god ven af familien deltage.

Vi vil bede jer om, at huske at tjekke skiftetøj på jeres barns rum, så der hele tiden er fyldt op med undertøj, bukser, strømper osv. Desuden vil det være en stor hjælp for os, hvis I vil lægge skiftetøjet ind i skabet – på den måde er det meget nemmere for os og børnene, frem for at skulle lede efter tøj i tasker osv. Ligeledes vil vi appellere til, at I hver dag hjælper børnene med, at holde styr på deres ting og sætte dem på plads på rummet samt sætte støvlerne op, så det er nemt at komme til at støvsuge og vaske gulv.

Hvis jeres barn i forbindelse med skolestart skal udmeldes pr. 31. juli 2016, behøver I ikke at foretage Jer noget - udmeldingen sker helt automatisk.

Skal jeres barn udmeldes tidligere, skal I selv udmelde barnet digitalt til central pladsanvisning. Husk at I aktivt skal tilvælge pasningsordning i skolen, hvis I har behov for det.

Satellittens tlf.nr: 23 93 39 26

Venlig hilsen

Anni, Mette, Sabine, Lotte og Malene