Satellitten juni 2017

Vi får taget gruppebillede

Tak for den store opbakning til vores bedsteforældredage, vi havde nogle rigtig hyggelige timer.

Mandag d. 12. juni vil der kommer en fotograf og tage et gruppebillede, som I får tilbudt at købe.

Fredag d. 16. juni holder vi dimissionsfest kl. 10-11.30.

Vi vil appellere til, at alle børn har mindst én forælder eller et familiemedlem som deltager, da denne dag betyder rigtig meget. Vi holder en tale og bagefter vil alle børn blive kaldt op, et barn af gangen, og modtage et diplom samt kuffert og ”hue”. Bagefter serverer vi ”champagne” og kransekage.

Dimissionsdagen er dagen hvor vi officielt siger farvel. Da vi jo skal sige farvel til en del børn, markerer vi barnets sidste dag ved at synge en ”farvel og tak” sang som afslutning på tiden i Sydbyen. Vi har besluttet at børnene ikke skal dele noget ud ved denne lejlighed - men det er vigtigt at I orienterer personalet om, hvornår Jeres barn har sidste dag, så vi kan sige ordentligt farvel til hinanden. Giv os venligst besked om Jeres barns sidste dag i institutionen.

Husk at børnene kun kan gå i Satellitten til og med fredag den 31. juli – herefter skal I tilmelde dem skolens SFO.

Tirsdag d. 20. juni og onsdag d. 21. juni skal vi have ”Buddydage” for de kommende Satellitbørn. De nye børn bliver vist rundt af vores børn og fortæller hvad man kan lave, når man går i Satellitten. Det er meget vigtigt at Jeres børn er her på disse dage.

Fredag d. 23. juni. Synger vi bålsange og tænder Sct. Hans bål kl. 10 – derefter er der saftevand og popcorn til alle børn.

Torsdag d. 29 juni deltager vi i et arrangement på Nytorv ang. Slagelse festuge. Der vil komme nærmere info om afgangstid på tavlen.

I forbindelse med brobygningsarbejdet med skolerne, vil alle børn i Satellitten blive interviewet til et skattekort. Når vi har udfyldt alle skattekortene, sender vi dem til de respektive skoler, så de har kortene ved skolestart.

I juli måned vil vi være slået sammen med børnehaven og opholde os i hovedhuset. Som udgangspunkt skal I stadig benytte garderoben og køleskabet i Satellitten.

Rigtig god sommer.

Satellittens direkte tlf. 23 93 39 26.

Venlig hilsen                                                                                                            

 Lotte, Mette, Sabine og Anni