Børnehaven

3-5 år og livet er en leg

Snart fylder den lille Lærke tre år, og det er tid til at starte i børnehaven.
Her åbnes en ny verden af muligheder og udfordringer for de tre- femårige børn. 

Børnehaveafdelingen består af tre grupper med ca. 2o børn i hver. Til hver gruppe er knyttet  primær-voksne, som hjælper og støtter det enkelte barn i dets udvikling, og som varetager den tætte forældrekontakt. Det er således også de primærvoksnes opgave at skabe nogle rammer for gruppen, så alle børn trives, føler sig trygge og frem for alt synes, at det er sjovt at gå i børnehave. Gruppen har base i et af aktivitetsrummene. Rummene er funktionsopdelte på følgende måde: 

Fyrtårnet

Det er stuen, hvor du afleverer dit barn, siger godmorgen indtil kl. 08.00.
Er der beskeder angående barnet, gives de til det personale, der er på Fyrtårnet.
Fra kl. 08.00 afleveres barnet på egen stue.

Det er også på Fyrtårnet børn og voksne samles sidst på eftermiddagen, det er fra kl. ca. 16.00.
Fra. kl. 09.00 hvor stuerne fungerer som værksteder, er overskriften på Fyrtårnet at fungere som legestue med stort fokus på konstruktionsleg.

ØST

Værkstedsfunktionen tilbyder bøger, spil og andre mere stille aktiviteter.

VEST

Her handler værkstedsfunktionen om kreative aktiviteter som eksempelvis maling, perler og meget mere. Atelieret hører under VEST.

Generelt

På alle tre stuer vil der være aktiviteter i morgen og formiddagstimerne. Børnene kan oftest selv vælge, hvor de vil være.

Caféen

..Vi spiser kl. 11.30. De voksne fordeler sig ved bordene og hjælper børnene så alle får kopper og vand samt lærer hvordan man holder bordskik. Børnene har faste pladser!
Efter frokosten skal nogle børn have sig en middagslur. Alle andre går på legepladsen i et par timer. 

Legepladsen

..rummer masser af muligheder: sandkasse, gynger, klatreborg, rutsjebane, diverse køretøjer, legehuse, bålplads, lille boldbane med mere. Vores legeplads er GRØN, forstået således vi prioriterer en masse træer, buske, blomster og små oaser hvor der kan skabes fred og ro eller mulighed for fordybelse og måske lidt hygge.

Kl. ca. 11.00 - 11.30

..samles den enkelte gruppe i sit eget rum til sproglig opmærksomhed

Kl. 14.30 - 15.00

..et lille eftermiddagsmåltid hvor børnene spiser en sidste mad fra madpakken og/eller den medbragte frugt. Herefter kan børnene selv vælge hvor de vil lege, indtil de skal hjem.

Efter nogle år og en masse oplevelser og erfaringer rigere – åbner døren sig til Satellitten.