Legeplads

Vi er ude hver dag!

Sydbyen har flere legeplads-afdelinger. Den største af dem er en nedlagt pæreplantage, hvor børnene kan klatre i træer og bygge huler. Der er gynger, rutsjebaner, klatreborg, legehuse og cykelbane samt en stor sandkasse. Der er desuden bålplads og ude værksted. Vi har en lille boldbane og legeområde med græs. Ved Satellitten har vi en lille hyggelig gårdhave. Vuggestuen har desuden deres egen lille legeplads, hvor de kan være lidt i fred for de "store" når de har lyst til det.

Vi færdes meget på vores dejlige legeplads - ja, den bliver brugt hver eneste dag året rundt. De fleste materialer på legepladsen er naturens egne materialer som efter tid nødvendigvis vil forgå. Derfor er det vigtigt for os, at legepladsen er så sikker som det overhovedet er muligt, når der skal findes en balance imellem udfordringer for børnene og sikkerhed.

Det er vigtigt for os at der er en masse grønt på vores udeområde, det har vi alle brug for. Det gør at vi har mange små oaser og skyggefylde steder, hvor børnene kan nyde at lege i mindre grupper. Vi sørger for at der hele tiden er god vedligeholdelse af vore grønne områder og når det er nødvendigt... planter vi nyt!

Leg og fysiske udfordringer er vigtigt at tilgodese men sikkerheden skal som nævnt også være i orden og vi gør en stor indsats for at sikkerheden er optimal. Det kan du læse mere om i "se også" boksen.