Sproglig indsats

Sproget er vigtigt

I Sydbyen arbejder vi intenst med sproglig opmærksomhed. 
 
Det er en hyggestund, hvor vi leger med sproget på forskellige måder. 
Vi fortæller historier, siger rim og remser, synger, leger gamle sanglege, laver lytte- og bevægelseslege – alt sammen med henblik på at lege sproget ind. Nogle gange laver vi små dramastykker over kendte eventyr. Her er en gruppe børn aktører, mens resten af gruppen er tilskuere. Børnene synes, det er sjovt at være i centrum. Herved styrkes deres selvtillid, og de oplever det at blive lyttet til og respekteret af de andre. 
 
Derudover arbejder vi med ordlapper. Det er små kort med eksempelvis børnenes navne eller bare bogstaver; det kan være farvekort, kort med begreber osv. Efterhånden kan børnene genkende mange bogstaver og hinandens navne. 
 
Vores erfaring viser at de senere når de starter i skolen, får nemmere ved at ”knække sprogkoden” og bruge sprogets mange nuancer. 

Sproglig opmærksomhed er også poser fyldt med f.eks. køkkengrej, bondegårdsdyr, værktøj eller dukkehusmøbler… vi snakker med børnene om at en sofa, et skab og et bord også kaldes for møbler; kniv, gaffel og ske kaldes bestik og så videre… 

Efter en udflugt kan den sproglige opmærksomhed ofte bruges til at tegne og fortælle om dagens oplevelser, eventuelt studere nogle fund, slå op i bøger, læse og blive klogere… her tager vi ofte udgangspunkt i børnenes spørgsmål og undren. Det hele handler også om at give plads til hinanden, lytte til de andre og lære at vente, til det bliver ens egen tur

Sprogvurderinger

Er der børn vi mener, der bør være særlig fokus på, i forhold til den sproglige udvikling, vil vi sprogteste barnet. Vi anvender det pædagogiske materiale "TRAS".
Vi følger naturligvis op på testen i børnehaveperioden.

Dette vil altid foregå i samarbejde med forældrene som vil få udleveret en samtykke erklæring, som underskrives og afleveres i institutionen.

Giver denne test anledning til sproglige områder vi skal være mere opmærksom på og, eller behov for kontakt til talekonsulent, foretager vi indstilling i samarbejde med forældrene.

Siden er sidst opdateret 27. juli 2015