Børnesygdomme

Læs om de almindelige børnesygdomme

Der er børnesygdomme som skal gennemleves, forkølelser som vi alle kender til, især når årstiderne skifter, nogle børn har øreproblemer og så videre. Ja, listen er lang!

Bliver børn syge i institutionen, vil vi altid kontakte forældrene. Vi vil forinden vurdere om det er nødvendigt at du henter barnet.

Du vil i visse situationer opleve at vores opringning er en orientering til dig, som du kan handle på. For eksempel så du har mulighed for at ringe til læge, for at få en tid senere på dagen.

Har børn dårlig mave eller andet meget smitsomt, skal barnet hentes hurtigst muligt, det er vi alle bedst tjent med ligesom dit barn har bedre af, og behov for, at være sammen med mor eller far i de rolige hjemlige omgivelser.

Vi ved godt det kan være surt, når der bliver ringet til dig på arbejdspladsen og du skal bede om fri eller organisere at andre henter barnet. Derfor skal du vide, at når vi ringer til dig, er det fordi vi efter moden overvejelse og på baggrund af vores erfaringer vurderer at dit barn har brug for den ekstra omsorg et sygt barn har behov for.
Læs mere om de mest almindelige børnesygdomme i menuen.

Du kan også læse mere om børnesygdomme på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Husk! Er der sket skade hvor du har brug for akut hjælp - Ring altid først til 70 15 07 08

Siden er sidst opdateret 8. januar 2016