Børnehaven september 2019

Kunst - Natur - Motorik

 

Fyrtårnet

Vi siger, velkommen til Jerron og hans familie, som er flyttet til Slagelse fra Rødovre. Tag godt imod dem.

Vi starter projekt motorik op i de kommende uger inde på Fyrtårnet. Hvor vi vil have fokus på fin og grov motorikken, på alle mulige forskellige måder.

Da der stilles forskellige krav til jeres børn ud fra deres alder. Så vi har besluttet, sammen med jeres børn, at kalde de mindste for Haletudser og de kommende Satelitter for frøer. Det er børnene selv, som er kommet på disse navne. På denne måde kan vi bedre illustrerer og snakke med børnene om, hvad vi forventer af dem.

 

Vest

September står for døren og vi er alle kommet tilbage, fra en forhåbentlig varm og dejlig ferie og klar til nye udfordringer og oplevelser.

På Vest har vi sagt farvel til 10 børn, der er startet i Satellitten.

Det betyder at nye venskaber og lege relationer dannes på stuen, lige nu oplever vi en meget harmonisk gruppe, der leger med hinanden på kryds og tværs, det er dejligt at opleve.

Vi vil i september have fokus på naturen, vi skal på ture ud af huset, opleve hvad naturen byder på i efteråret af frugter, blade og dyr. Derfor er det vigtigt at i holder øje med tavlen på stuen, da det er der, vi informerer om kommende turer og evt. mødetidspunkter for børnene.

Da det nu er efterår, vil vi gerne minde jer om, at børnenes garderober skal indeholde regntøj og gummistøvler.

Vi glæder os til at komme igang med, at arbejde med naturen.

 

Øst

Sommerferien er slut og vi er atter tilbage på vores egen stue. 

I september starter Arthur og Alicia på Øst. Vi byder jer velkommen til børnehaven. 

Vi byder samtidig også velkommen til Marika som kommer tilbage fra barsel og fremover vil være fast på stuen. Betina er desværre stoppet og vi har derfor været så heldige at Malene er stuens nye medhjælper. 

Den kommende periode vil vi arbejde med "KUNST".  Vi vil kigger på forskellige kunstformer, herunder billedkunst, musikkunst, madkunst m.m.

Vi vil blandt andet tage på tur ud og se på kunst i byen, lave en masse kreative mesterværker, høre og lave noget musik og tilberede lækker mad. 

Vi vil bruge noget tid på også at "lande" i vores nye gruppe, med nye voksne og nye børn, derfor vil vi også have stort fokus på legen og de gode relationer. 

 

Fælles:

Fællesspisning onsdag den 25/9 kl. 17-19. Nærmere info følger senere