Satellitten oktober 2019

Nyheder

Heldagsturen til Spejderhytten gik rigtig godt - vi takker for opbakningen og det flotte fremmøde fra jer forældre (og kagebagning).

Fredag d. 4. oktober skal alle satellitbørn i teateret og se ”Så du lyden”. Vi skal gå derop. Afgang fra Satellitten kl. 8.30.Vær derfor opmærksom på vejret, så jeres børn har passende tøj og fodtøj med.

I oktober måned vil vi fortsat arbejde med projekt ”Min fantastiske krop”. Uge 41 er Sundhedsuge i hele kommunen, vi finder emnet vigtigt og vil blandt andet snakke om forskellen på sund og usund mad, tilberede og smage på sund mad, lege bevægelseslege ude eller i Rytmikrummet, så vi får pulsen op.  Vi skal også læse og dramatisere ”Prinsessen der ikke ville vaske hænder” og på ”Vaske hænder kursus”. Hvert barn må meget gerne medbringe en reklame der indeholder billeder af både sund og usund mad (Bilka, Netto, Kvickly osv.) 

Hver fredag i oktober måned, vil vi have legetøjsdag. Hvert barn må medbringe et stykke legetøj. Legetøjet skal kunne være på rummet og være lydløst.                                                                                                                                                                           

Uge 42 (efterårsferien) er vi slået sammen med børnehaven. I afleverer og henter jeres barn i hovedbygningen. Dog skal I fortsat anvende garderoben og køleskabet i satellitten (vi deler os hvis det er muligt). Det er derfor vigtigt, at I på Tabulex krydser af hvorvidt jeres barn kommer eller holder fri i denne uge.
Giv venligst besked uanset om de holder fri enkelte dage eller hele ugen.

Af hensyn til hygiejnen skal børnene have indesko med, ellers slæbes alt for meget jord og sand med ind på gulvet -  uden inde sko bliver jeres børns fødder våde og beskidte. Husk også regntøj, termotøj, gummistøvler og skiftetøj.
Vi er ude hver dag i tidsrummet mellem 12-14. Vi har brug for jeres hjælp ift. at skrive navn på jeres børns ejendele og hver dag at rydde op på garderobepladsen og tjekke op på den samt sætte skoene op, så rengøringspersonalet kan gøre gulvet rent.

Satellittens direkte tlf. 23 93 39 26.

Venlig hilsen

Anni, Mette, Amela og Malene