Børnehaven april 2020

Vi Savner hverdagen med børnene

Fyrtårnet april

Alt ser anderledes ud i denne tid. Vi savner alle børnene og vi glæder os til at alt bliver normalt igen.

Når vi kommer tilbage vil vores fokus være nærvær og relationer. Børnene har været væk fra os og væk fra hinanden i lang tid. Så vi vil bruge en masse tid på at genskabe gamle relationer og også hjælpe til at skabe nye legerelationer. 

Der er nu ikke lang tid til at vores frøer skal afsted i Satellitten. Vi vil derfor arbejde videre på at alle frøer bliver klar til dette. 

Derudover får vi 2 nye beboere på Fyrtårnet. Mai-Britt Mathiesen har haft kæmpesneglene i pleje fra Vest i lukkeperioden og de har jo fået unger. Der er 8 snegleunger og de vokser sig stille og roligt større. Vi har derfor besluttet at vi skal have to af dem inde på vores stue. Så når vi kommer tilbage skal vi have købt terrarie og finde ud af hvad de skal hedde sammen med børnene. 

Vi siger velkommen til vores nye børn Ahmed og Storm og deres familier!

Øst

På Øst starter vi med fuld fokus på at børnene kommer godt tilbage til børnehaven. Morgenopgaverne er en del af børnehavens struktur og det er kendt og trygt for børnene, så dem holder vi naturligvis fast i. Vi starter derfor ud med at lave små morgenopgaver, der pynter på stuen.

Herefter laver vi små projekter med en varighed på en til to uger.

Vi skal arbejde med temaerne:

-Sanser

-Natur

-Bevægelse

Vi glæder os alle til at komme tilbage til hverdagen. Og vi glæder os til at se at alle vores dejlige børn.

Vi siger velkommen til vores nye barn Andrea.

Vest 🐥

Så blev det april, en april måned vi ikke kunne forestille os ville se ud som nu, hvis nogen havde spurgt, for en måned siden.

Vores plan var, at vi skulle glæde os over, at foråret er på vej og vi i langt større grad kunne bruge udemiljøet til leg og turer i nærmiljøet.

Og vi ville på nuværende tidspunkt, være i fuld sving med at så karse, klippe æg og kyllinger, forberede påskefrokost og stadig arbejde med vores cirkusprojekt.

Sådan ser verden desværre ikke ud lige nu, men måske i selv derhjemme forbereder påsken og hygger jer med det, det håber vi 😊

Når vi kommer tilbage, vil have vores primære fokus på, at børnene kommer godt tilbage og i gang igen. Dette kan altid være lidt svært, efter lang tid hjemme.

Vi siger også velkommen til tre nye børn på stuen i april - Lauge, Nehir og Emily 😊

Fælles

Vi har på baggrund af situationen vi valgt, at flytte vores nuværende projekt om cirkus til foråret 2021. Fællesspisningen i maj, er ligeledes foreløbigt aflyst, men vi forsøger at finde en ny dato sidst på sommeren. Beslutningen om aflysning af projektet er taget ud fra et ønske om, at vi langt hellere vil lægge vores fokus på børnene og på de nære relationer når vi igen kommer tilbage til børnehaven. Det betyder ikke at der ikke vil være pædagogiske aktiviteter, tværtimod. Men vi kaster os ikke ud i de helt store projekter fra start. Der vil altså stadig være morgenopgaver og aktiviteter, men med et fokus på at komme godt tilbage til hverdagen og til børnehavens kendte rutiner.

 

Vi håber i alle har det godt og er raske og friske. Vi glæder os til at se jer alle igen på den anden side.

Kan i hilse jeres dejlige børn og give dem et kram, vi savner dem 😘

I ønskes alle en rigtig god påske 🐥🐣

Mange hilsener

Personalet i Børnehaven