Børnehaven Sommerhilsen juni 2020

Sommerhilsen Børnehaven

Velkommen tilbage. Det er dejligt at alle børn efterhånden er tilbage hos os.

Det har været en underlig tid, men vi er landet godt i det og børnene er gode til at tilpasse sig vores nye hverdag og rutiner. Vi vil samtidig også ønske alle nye børn velkommen til Sydbyen.

Stor tak til jer forældre for altid at være positive og modtaget, alt hvad i har fået serveret af informationer og nye tiltag i denne Covid-19 tid. Det har stor betydning i vores planlægning.

I forbindelse med opstartsfase 3 så minder vi endnu engang om, at det desværre ikke er muligt at komme ind på stuerne lige nu, samt tage ophold i institutionen. Dette der et nødvendigt onde, omend vi er rigtig ærgerlige over den begrænsede kontakt til jer.

Vigtige datoer:

Tirsdag den 23. juni

Holder vi Sankt Hans på legepladsen, mødetid kl. 9.30. vi laver bål i sandkassen og der vil være popcorn og saftevand til alle børn.

Fredag den 26. juni

Holder vi før-Satellit fest for alle børn fra årgang 15. Mødetid kl. 10.

Børnene skal ikke have madpakke med denne dag. Der vi vil pizza og lækker dessert til alle.

Vi ønsker alle de kommende Satellitter held og lykke, vi kommer til at savne jer alle.

Rigtig dejlig sommer til jer alle sammen.

De bedste hilsner fra Personalet i Børnehaven