Satellitten Sommerhilsen juni 2020

Sommerhilsen Satellitten

I juni måned har vi fokus på logisk matematik. Vi ønsker at fremme den matematiske opmærksomhed hos børnene. Vi arbejder med forskellige former, figurer, størrelser og vægt af forskellige genstande og øver os i at tælle. Til morgenopgave arbejder vi desuden med simple regnestykker.

Gennem projektet ønsker vi at børnene oplever glæden ved at udforske og lege med tal og former.

Fredag d. 19. juni

Afholder vi dimissionsfest kl. 10 – 11. Dagen blive lidt anderledes end de andre år, grundet COVID-19. Vi har valgt at filme begivenheden og I vil derfor have mulighed for at se filmen sammen med jeres barn.

Vi holder en tale og bagefter vil alle børn blive kaldt op, et barn af gangen, og modtage et diplom samt kuffert og "hue". Bagefter serverer vi "champagne" og kransekage.

Mandag d. 23. juni.

Holder vi Sankt Hans. Vi synger bålsange og tænder Sct. Hans bål kl. 10 Derefter er der saftevand og popcorn til alle børn.

 

Tak for lån af jeres skønne børn. Vi kommer bestemt til at savne dem.

Vi ønsker alle held og lykke med skolen og alt det nye.

Rigtig dejlig sommer til jer alle.

 

Venlig hilsen

Personalet i Satellitten