Vuggestuen september 2020

Nyhedsbrev Vuggestuen

Små Lærker:

Skovlærkerne siger farvel til Alma og Lærke, og velkommen til William og Astrid. Sanglærkerne siger velkommen til Matteo.

Mia er startet hos Sanglærkerne i stedet for Helle og skal være hos os frem til Marguerithe kommer tilbage fra barsel.

I september har vi tema om dyr og Skovlærkerne vil den næste måned have om fisk.

Sanglærkerne vil arbejde med dyr fra zoologisk have, hvor vi vil synge sange, se på billeder/bøger og lave kreative ting vi hænger op på stuen med de forskellige dyr. Det ville være en god ide at have et sæt "malertøj", der gerne må blive beskidt, liggende i børnenes garderobe.

Husk at jeres børn skal have regntøj, termotøj og gummistøvler med, så vi er klar til at gå ud i alt slags vejr.

Store Lærker:

I løbet af sommeren har vi sagt velkommen til Nora, Adi, Mason, Alfred og Valder samt deres familier.

Efter sommerferien har vi strammet lidt op på de daglige rutiner i forbindelse med Covid-19. Vi ved godt at det kræver tålmodighed, men vi takker for jeres forståelse.

I september har vi fokus på udeliv, natur og miljø. Vi vil tage på ture rundt i nærområdet i små grupper. Her vil vi øve os i at gå på række, holde i hånd og vente på hinanden. Vi skal også finde spiselige ting på vores ture, herunder måske æbler, nødder, brombær og blommer.

Samtidig skal vi snakke om hvad der er godt/skidt for naturen. Vi vil sorterer affald til samling (hvad skal i skraldespanden og hvad er godt for ormen?), og vi skal ud i området omkring os og samle affald.

Vi vil også gerne lave en "affaldsskulptur". Så hvis i har nogle bøtter fra eks. Creme Fraiche, opvaskemiddel, konservesdåser uden skarpe kanter eller lignede så tager vi gerne imod. Det skal bare være rengjort.

Camilla kommer tilbage fra barsel og er igen hos Store Lærker fra d.10 september.

Christina D fortsætter i huset som ekstra hænder, og har base hos Store Lærker resten af året.

Alt skiftetøjet kommer med hjem hver fredag, og i skal tjekke om der er hvad der skal bruges. Nu kommer den våde og lidt kolde tid, så derfor er der altid brug for ekstra strømper, bukser og bluser på rummet sammen med regntøj, thermotøj og gummistøvler.

Mange Hilsner

Personalet fra Små og Store Lærker.