Børnehaven juni 2021

Fyrtårnet

Velkommen til Ida og hendes familie, som starter på Fyrtårnet d. 1/6.

Vi forsætter med vores projekt Så og spirer. Vi skal passe og pleje vores blomster i gårdhaven.

Vi skal så flere forskellige blomsterfrø og vi vil prøve; at genplante nogle grønsager.

Vi vil derudover synge sange til samling om sommer og sol, blomster og bier mm.

Sct. Hans holder vi den 23/6, så vi skal øve os på Heksemutter sangen, nationalsangen og Sydbyens Sct. Hans sang.

Det er VIGTIG, at der navne på madkasser, drikkedunke og tøj.

Vi glæder os til, at I må komme ind i vores café igen, husk jeres børn sagtens selv, kan sætte madpakker og frugt i køleskabet. Det vil forsat være personalet, som trykker jeres børn ind på skærmen.

Vest

Vi siger velkommen til William og hans familie.

Onsdag d. 2 juni har vi plante dag, alle børn skal have en blomst med, som de kan plante ud i vores krukker i gårdhaven.

Vi forsætter med vores plante og spirer projekt, vi håber at de frø vi har plantet bliver til noget og vi har stadig nogle ting vi vil prøve at plante.

I kan se vores flotte have billeder i cafeen.

Fredag d. 18 juni afslutter vores projekt med en blomster fest.

Øst:

Vi siger velkommen til Nora og Mason, som starter på stuen 1. juni.

Vi fortsætter vores så og spire projekt. I juni måned skal vi lave vores egne haver ud af karton, æggebakker og ispinde. Vi skal også lære lidt om insekterne og om deres betydning for blomster og planter. Vi skal være kreative og pynte hele cafeen op med forskellige insekter.

Onsdag d. 9/6 går vi på tur i nærområdet og leder efter insekter. Mødetid kl. 9.

I uge 24 har vi sanseuge. Vi skal dufte til og smage på krydderurter og andre spiselige planter, og vi skal lave pizza på bål.

Onsdag d. 16/6 holder vi før-Satellit-fest for de kommende Satellitter. De pågældende børn behøver ingen madpakke denne dag, da institutionen sørger for lækkerier. Nærmere info følger senere.

Fredag d. 18/6 afslutter vi projektet med en lille blomsterfest.

                        D. 23/6 holder vi Sankt Hans. Børnene skal være her senest 9.30. Vi brænder heksen af på bålet og synger sange og derefter spiser vi popcorn og drikker saftevand.

Månedens sang: Godmorgen Sol og På et lille grønt blad

Månedens historie: Den sultne larve Aldrigmæt

Fælles:

Vi går sommeren i møde og det er derfor vigtigt at alle børn bliver smurt ind i solcreme om morgenen. Vi sørger for at alle børn smøres ind igen til middag.

1/6 byder vi Sisse velkommen som ny flyver i børnehaven. Samtidig tager vi afsked med Frederikke som vi desværre skal tage afsked med, da hun skal studere.