Børnehaven november 2021

Fælles:

Det er blevet efterår, vi skal bruge ALT på børnenes garderobe, Regntøj, Termotøj, Termostøvler, Flyverdragt og en masse skiftetøj. Den ene dag er det koldt og vi har brug for flyverdragten, den anden dag er det nok med termotøj.

Det er også tid til sutsko eller måske et par sandaler fra i sommers, mange af børnene synes det er for varmt med lukkede sutsko.

Vi vil også gerne bede jer om at madpakke tilbehøret, så som ostehaps, figenstænger mv. er åbnet hjemmefra og derfor let tilgængeligt for børnene, når de skal spise det.

Sidst men ikke mindst, SKAL i sørge for at jeres telefonnumre er opdateret på Aula og det ville være dejligt, hvis i sætter et billede på af jeres barn, da det gør det lettere, at få et hurtigt overblik over hvilke børn der er til stede.

Fyrtårnet:

Oktober måned er gået, og vi har afsluttet vores projekt om fugle. Det var dejligt at se så mange af jer til forældrekaffe d. 8/10, det er noget børnene glæder sig meget til, både at vise deres ting frem, at i kommer på besøg og ikke mindst kagen.

I november starter vi på jul, så vi vil klippe og klistre, bruge en masse glimmer og så småt begynde, at øve julesangene.

For at det hele ikke bliver alt for julet, vil vi også have fokus på begreberne bagved, foran og ved siden af. Vi vil stadig lave onsdags yoga og bruge rytmik om tirsdagen.

I november siger vi velkommen til Matteo, som starter på stuen 😊

Ellers er der vist kun at sige, at vi glæder os til at jule sammen med jeres dejlige børn.

Vest:

I denne måned skal vi klippe en masse julepynt til morgenopgave, der er ikke noget fast projekt i denne måned, så vi vil følger børnenes spor til samling, snakke om farver, former, foran, bagved, ved siden af og oven på samt læser nogle bøger.

Tina er startet på stuen, hun er her 20 timer om ugen som støtte til et barn, det er os faste personale, der vil gå fra eller være i nærheden af det barn, der er støtte på, så Tina vil være på stuen med de andre.

Vi vil forsat lave bål, hver anden torsdag, hvis vejret tillader det. 

Øst:

I november måned starter nissernes værksted op. Vi skal lave en masse fint julepynt. Årets tema på Øst er DISCO-JUL, og vi har indkøbt rigeligt med glimmer og glitter. Vi skal blandt andet lave disco-kugler, stjerner, engle og juletræer. Vi glæder os til en masse hyggelige stunder med juleklip og jeres søde børn.

Til samling vil vi have fokus på årstiderne og ugens dage. Vi vil kigge på billeder, snakke om temaerne, læse historier og synge sange herom.

Onsdag den 24. skal vi på jule tur ind til byen for at se på juleudstillinger. Mødetid kl. 8.45.

Onsdag den 10. går vi en tur i Anlægget. Mødetid 8.30.

Onsdag den 17. laver vi igen lækkerier på bålet.

Månedens historie: Hvornår bliver det forår?
Månedens sang: Uge-sangen