Vuggestuen maj 2021

Små Lærker: I maj har vi tema om udeliv og bevægelse og vi vil i den forbindelse bruge vores legeplads mere, og lave forskellige bevægelse og udeaktiviteter. Vi har mange små børn lige nu som bliver udfordret motorisk ved selv at kravle rundt og udforske udemiljøet. Vi vil også gå på ture i nærmiljøet med små grupper børn.

Om eftermiddagen vil vi også være mere ude på vores legepladsen de dage det kan lade sig gøre og vejret er vejr til det. 

Det er tid til at børnene skal have solcreme på hjemmefra om morgenen og have en solhat med gerne en uden snore. Vi smører igen om eftermiddagen.

Husk at skrive navn i jeres børns overtøj, sko, madpakker, sutter osv.

I må meget gerne huske at skrive hentetider og ferie/fri ind på Tabulex - det vil være en stor hjælp i hverdagen.

Vi holder samling hver dag kl. 8.30, så børnene skal afleveres lidt før 8.30 eller efter 9.00 hvis det er muligt. Det er svært for nogle børn at komme midt i det hele, samtidig med at det forstyrre de andre børn da det skaber lidt uro.

Store Lærker: I maj måned fortsætter vi med musik med Merethe fra musikskolen hver tirsdag. Børnene er delt op i 2 grupper, og grupperne skiftes til at være sammen med Merethe. Børnene er super opmærksomme og meget glade for at deltage.

Udelivsturerne om onsdagen fortsætter også, og da det er de ældste børn på stuen der er med her sørger vi for at de andre børn kommer på små ture så ofte som vi kan. Vi øver meget i at gå på række, passe på hinanden og vente på hinanden.

Vi har en rigtig god børnegruppe, og de er meget hjælpsomme og omsorgsfulde overfor hinanden, og især de store børn er gode til at hjælpe de små. Det der kan være svært for nogle af vores børn er at dele, og at vente på tur. I må meget gerne ”øve” det at dele og at vente på tur derhjemme.

Nu skulle vi meget gerne gå ind i en varmere årstid, så vær opmærksomme på det skiftetøj der er på rummet. Vi skal have regntøj, termotøj og regntøj der passer J. En solhat når vejrudsigten siger solskin er også god at have.

Vedrørende solcreme så skal i give jeres barn solcreme på hjemme om morgenen, og så giver vi solcreme på over middag når vi går ud. Vi sørger for den solcreme børnene får på i institutionen, så ingen solcreme med i tasken med mindre man aftaler det med personalet hvis man eksempelvis er allergisk.

Vi har et ønske om at når i køber madkasser så pas på de ikke bliver for store. Vi har et pladsproblem i vores køleskab da nogle madkasser er meget store. Det er også meget upraktisk med de store madkasser når vi er på tur.

Vær opmærksomme på at der er lukkedag i Slagelse Kommune fredag d.14 maj, det er dagen efter Kristi Himmelfartsdag.

Mange Hilsner

Personalet fra Små og Store Lærker.