Vuggestuen september 2021

Små Lærker: 

I løbet af sommeren har vi sagt velkommen til Alya, Asbjørn, Alia, Sofie, Carl og deres familier, derudover vil vi byde velkommen til Hugo, Alberte, Lauge og deres familier, som starter her hos Små Lærker 1. september.

Samtidig siger vi farvel til Lisa, Carl-William og Astrid som starter hos Store Lærker.

Her i september vil vi arbejde med temaerne Efterår, høst og udeliv

Skovlærker:

Vi vil bestræbe os på at hænge sedler af dagens oplevelser op i den blå ramme på væggen i garderoben ved siden af skærmen.

Derudover vil vi bestræbe os på at besøge børnehavens legeplads, da vi har nogle børn der har behov for nogle motoriske udfordringer. Hvilket børnehavens legeplads giver flere muligheder for.

Sanglærker:

I september måned vil vi arbejde med efterår, høst og udeliv, men da vi modtager 2 nye børn vil vi prioritere indkøring af de nye børn over større projekter, der laves i det omfang det er muligt.

Da sommeren er ved at være ovre og efteråret er ved at melde sin ankomst, opfordrer vi til at børnene har både termotøj og regntøj samt en tyk trøje og passende fodtøj med, så vi er dækket ind til det skiftende efterårsvejret.

Da vi er begyndt at have rigtig mange børn om morgenen, vil vi gerne opfordre til at I selv skriver et afhentningstidspunkt inde på Tabulex og at I skriver hvis barnet holder ferie/fri eller er syg.

Det kan nogle gange være lidt svært at finde ud af hvilken madpakke, bluse/bukser eller sut der tilhører hvem, så vi vil gerne opfordre jer til at skrive navn i/på alt.

I løbet af sommeren har vi haft gjort brug af drikkedunke når vi har været ude på legepladsen i det gode solskinsvejr. Vi vil forsat bruge drikkedunkene, da det er nemmere for os at give børnene en tår at drikke uden for måltiderne. I er velkomne til at stille børnenes drikkedunk på deres rum. Så skal vi nok fylde dem ved behov.

Til sidst en information om at vi er heldige at Mia fortsætter hos Små Lærker året ud.

Store Lærker:

Vi byder Watan, Lisa, Illyas, Vilje som er startet i løbet af sommeren velkommen, samt Carl-William, Astrid og Victoria og deres familier velkommen d.01.09.

I september har vi udelivsture hver onsdag kl.09.15, og her er det de ældste børn på stuen der er med. Det er Bahar, Nur, Mateo, Victoria, Theo, Agnete og Freya. Her har vi fokus på skrald og affald i naturen. Vi vil snakke om hvad der er affald og hvad man skal gøre ved det, og så tager vi ud i nærområdet og ser om vi kan finde noget. De øvrige børn kommer på små ture når det er muligt, og vi skal ud og finde æbler, brombær, nødder og kastanier.

Til samling skal vi synge om ”Fætter Mikkel” og snakke om hvordan vi sorterer vores affald til ormene eller til skraldemanden.

Vi har også fokus på kroppen, hvor sidder nakken, anklen m.m. og synge ” Knoglesangen”, ” Mine hænder er blevet væk”, ” Hoved-skulder-knæ”. Vi skal være kreative og lave produkter hvor vi har fokus på hvor på kroppen det forskellige sidder, vi skal tegne, klippe og klister ansigter.

Det har været en dejlig lang sommer og nu er det lidt våde efterår på vej. Vi kan se at en del af børnene er vokset i løbet af sommeren, så tjek lige om regntøjet og termotøjet stadig passer!

Og så lige navn på så meget som muligt, både madkassen, skiftetøjet og overtøjet. Der er mange ens ting, og det er svært for os at kende forskel hvis der ikke står et navn.

Mange Hilsner

Personalet fra Små og Store Lærker